onsdag, januar 25, 2006

Årets 1. par færdige sokker



Startede i går og lige nu - inden aftensmaden skal til at produceres - blev jeg færdig med nr. 2 sok. Så nu er der et helt par sokker til min store datter. Havde ellers svoret ovenpå julens sokker til adventsgaverne at det skulle vare længe inden jeg gad at strikke sokker igen, men det er nu så nemt lige at ha' et par sokker at ta' med i bilen, et par omgange efter morgenmaden osv. osv. Så jeg har allerede slået op til et nyt par.

Fik nyt strømpegarn med posten i mandags fra Markno så jeg bliver da nødt til lige at se, hvordan noget af det garn "arter" sig. Det nøgle jeg er startet på er brunligt med en sølvtråd - prøver at ta' billede senere. Denne gang er det mig, der skal ha' nye sokker. Bortset fra garnet med sølvtråden er det stømpegarn i den mere "kedelige" afdeling jeg har købt, men det er jo det jeg bedst kan li'..............

1 kommentar:

  1. Du skal altså holde op med at strikke sokker..... Du forsvinder jo fra bloggen hvergang :o) Håber at I har haft en god weekend. Kh Susanne

    SvarSlet